
Vi er et familieejet stutteri med 25 års erfaring, som lægger stor vægt på personlig vejledning og betjening. Hingste som Flamingo. Racing Ace xx, Sidney, Lordship, Corlando, Leendert, Mantovani, Rockland, Richman og Painter’s Row xx har gjort karriere på Festigaard. Senest er det Jazz Time, Don Kennedy, Hedens Le Mioche og D’accord, der huserer på Festigaard. |
![]() |
Hingstene har således også dannet grundlaget for vores hoppestammer, hvilket vi er meget stolte af. Nogle af stutteriets afkom kan man finde på udenlandske resultatlister! Bl.a. Caija HS, far Corlando, mf. Aspirant, solgt til Singapore. Hun har bl.a. været placeret i FEI World Jumping Challenge i Malaysia 2006 og South East Asian Games i 2005. Lee-Roy HS, far Leendert, mf. Corlando, vinder af 130-klasse i Hamburg. Lee-Roy HS er nu solgt til Malaysia. McCartney HS, far Mantovani, mf. Lordship / Sidney / Racing Ace xx / Flamingo, kåret hingst i DV – senere solgt til USA, hvor han gør dressurkarriere. Richfield HS, far Richman, mf. Sidney, solgt til England. Richfield HS blev som 4-års placeret som nr. 9 i “Best Four Year Old” in Great Britain. Som 5-års blev han placeret som nr. 10 i Hartbury CDI Sheerwater 2009.
På hingstestationen bestræber vi os meget på, at hopperne bliver ifolet på så få brunster som muligt, og at vi har en så høj drægtighedsprocent som muligt. Bemærk i øvrigt Don Kennedy's drægtighedsprocent på 80.
Hingstene på Festigaard ligger da også i den høje ende af drægtighedsprocenterne ifølge ”Ridehesten” og ”Landsbladet HEST”.
Helle & Kristian